Dagen gik med opgaveskrivning, men om eftermiddagen tog jeg med Barry, Niall (hans irske ven) og Yrsa ind på en sportspub og så lidt fodbold og spiste lidt mad. Egentlig en rigtig hyggelig aften, for selvom jeg var vildt træt og ikke havde nogle planer, endte jeg alligevel med at komme lidt ud, og samtidig kom jeg tilpas tidligt i seng.
Mens de andre røg af benyttede jeg chancen til at tage et billede af min lokale metrostation på den blå linje, Västra Skogen. I må selv gætte hvad Västra Skogen betyder!
Han tog også dette billede af min på baren, hvor man godt kan se at jeg er træt og lidt skeptisk over at blive fotograferet.
Vi var alle rigtig trætte, de andre fordi de havde været i byen aftenen før, jeg fordi jeg havde skrevet opgave hele dagen. Den mest aktive hændelse ved bordet var, da Barry og Yrsa havde pustekamp om hendes læbepomade. Jeg tog billeder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar