
I Rusland ser man hele tiden mænd i militærlignende uniformer. Militær, politi, vagter og lignende. Uniformerne er rigtig flotte. Ofte har de en frakke på, der mest minder om noget fra 2. Verdenskrig, samt en Sovjet-agtig kasket eller en rigtig russisk pelshue. Jeg tror ikke jeg så en eneste kvinde i en uniform, men jeg så tit mænd, der så ud som om de var på vej hjem fra arbejde og stod sammen med deres kæreste og poser med indkøbsvarer, der stadig bar deres uniform. Da vi var på 2. Verdenskrigsmuseet så jeg endvidere en gæst, der syntes det var passende at bære sin uniform til museet. Det var virkelig interessant at se, hvordan sådan en lille ting som uniformer kan gøre at gadebilledet ser radikalt anderledes ud, end man er vant til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar