mandag den 7. september 2009

Brød i Sverige

Under den sindsoprivende overskrift gemmer sig der en lille hverdagsanekdote fra livet her i broderlandet.

I Danmark plejer jeg at spise meget mørkt og groft brød. Det er som sådan ikke et problem her i Sverige, dels har de jo et stort og billigt udvalg af knäckebröd, dels har de mange forskellige lyse og mørke brødtyper. Der er bare ét problem: langt det meste af deres mørke brød er sødet! Så når man tager en bid smager det lidt af rugbrød, men samtidig også af brun farin. Det lyder måske godt, men det er i virkeligheden meget mærkeligt! Så jeg blev glad da jeg fandt én slags rigtig rugbrød hos min lokale Konsum. Jeg er nu efterhånden blevet lidt træt af den rugbrødstype, dels da der kun er én slags, dels da den ikke er specielt god. I dag var jeg så i et større supermarked for at købe ind på vej hjem fra universitetet, og blev super glad da jeg fandt denne:

Vaskeægte skovmandsrugbrød fra Schulstad! Mine sorger er borte igen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar