Jeg mødtes på campus med Julia klokken 9:30 til en gang latte før vi skulle på bibliotekets læsesal.
Eftermiddagen fortsatte på læsesalen. I faget om analyseretninger og magt handler det nu om strukturalisme. Jeg har blandt andet læst Durkheim, hvilket var fint, og så en tekst der handlede om foreningen mellem marxisme og feminisme. Til sidstnævnte vil jeg bare citere min gode ven Kristian: "Communism - it just wasn't ment to be". Og så i øvrigt tilføje, at jeg både under emnerne strukturalisme, poststrukturalisme samt normativ teori skal læse feministiske tekster. Det lugter lidt af bias. Men måske er det bare mig selv der er biased, jeg skal være den første til at indrømme at jeg ikke ser frem til at læse Judith Butler igen! Dekonstruktion af dekonstruktion af dekonstruktion...
Klokken 18 gik vi over i Frescatihallen (den del af campus vi befinder os på hedder Frescati) og tog en times bodypump. Det var ligesom de muskeltræningshold jeg plejer at gå på, så det var rigtig rart at komme lidt igang igen! Selvom det aldrig helt fungerer for mig at træne når det er tid til aftensmad, jeg ender altid rystende som et espeløv, ligegyldigt hvor meget jeg har spist inden.
Jeg kom hjem ved otte-tiden og skyndte mig at smide en tallerken gnocchi med tomatsovs i mikroovnen, da jeg var ved at krepere. Så så jeg sæsonpremiere på det svenske Idols sammen med de andre på køkkenet. Det var rigtig hyggeligt og ligeså underholdende som de første afsnit i en sæson af X-Factor!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar