Svenskerne har lidt et problem med navnet Julie. Nogle fatter det, men de fleste kalder mig Julia. Det er også fint nok. Men der er også en gruppe der bliver lidt mere kreative, eksempelvis ham den forvirrede professor i faget offentlig forvaltning og politik. Når han laver navneopråb til undervisningen (ja, der er obligatorisk fremmøde), går han helt i stå ved mit navn. Han kan simpelthen ikke få det over sine læber, og jeg har prøvet at forklare ham at han blot kan kalde mig Julia.
Jeg møder mange andre nationaliteter, og der er Julie heldigvis nemt for de som taler godt engelsk. De udtaler det bare på engelsk, eller kalder mig Jules, som hollænderne gør, og som er en normal forkortelse for Julie i engelsktalende lande. Det passer mig fint, jeg synes under alle omstændigheder at Jules er pænere end den danske pendant Julle!
Til mit seminar i dag i faget om analyseretninger og magt (mere om seminaret i et andet indlæg) hørte jeg en helt ny version. Underviseren, som er meget stockholmsk, havde en virkelig interessant udtale af mit navn som manifesteredes under navneopråbningen. Han brugte nærmest en fransk accent, og mit navn blev derved til "Sjuli Errrhne", til stor morskab for mine gruppemedlemmer. Jeg sagde bare "ja" og grinede indeni over, at mit navn nu har fået endnu en fortolkning!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar