Lørdag havde vi planlagt at tage på sightseeing. Det er noget man let kan glemme, når man nu bor her i Stockholm og det meste går op i universitetet og festerne. Derfor har vi besluttet at indlægge lidt skemalagt sightseeing, denne gang med Skansen som mål.
Skansen er et stort frilandsmuseum, der ligger på den ø der hedder Kungliga Djurgården. Det er lidt ligesom Den Gamle By i Århus - bare større og med mere natur mellem husene. På den måde er det mere en park end det er en by med gader. Konceptet er dog det samme - tag gamle, historiske bygninger fra Sverige, riv dem ned og genopbyg dem på Skansen.
Samtidig er der også lidt zoologisk have, dels en afdeling med akvarium og aber og dels en afdeling med nordiske dyr, som fx ulve, elge, sæler osv. Vejret var virkelig med os, som I kan se på de følgende billeder, og vi havde en rigtig dejlig dag.
Vi tog en båd til Djurgården fra Gamla Stan.

På Djurgården er der, udover Skansen, et Tivoli, en masse restauranter samt nogle hyggelige (men turistede) små gader. Stockholms eneste tilbageværende sporvognslinje går i weekender fra Djurgården til centrum, vi tog den på vejen tilbage.

På Skansen var der i en af zoo-afdelingerne disse sjove dyr, der alle havde lagt sig i en bunke.

De mindede rigtig meget om dyrene i filmen Madagascar, især da to af dem satte sig i denne "pose" med armene ud mod siden:

Der var mange fine, gamle svenske bygninger




Og selvfølgelig et par elge

Nogle rigtig søde vildsvineunger (eller vildsvinegrislinger om man vil..)

Samt en bjørnemor der ammede sine tre bjørneunger

Vi spiste frokost på en restaurant med rigtig god udsigt, som kan anes i baggrunden

Hen på eftermiddagen kom der flere skyer på himlen, men vejret var stadig flot

Der var mange flotte udsigtssteder, her står Julia ved et af dem
Ingen kommentarer:
Send en kommentar