torsdag den 17. september 2009

Søvnunderskud

I går afsted lavede vi hjemmelavede burgere, det var rigtig lækkert! Som I kan se på billedet skal der pomfritter inden i min burger. Efterfølgende tog vi på campus til en onsdagsbar hos den humanistiske forening. De forskellige studenterforeninger har hver især villaer rundt omkring på campus, mange i traditionel svensk stil med træ, veranda osv. Det var egentlig mere en fest end en bar, men det var rigtig sjovt. På hverdage bliver det ikke så vildt, eftersom vi skal nå den sidste metro og derfor må gå klokken kvart over tolv. Men man er alligevel rimelig træt næste morgen når man har vasketid klokken syv! I aften står den højst sandsynligt på en fest for de jurastuderende, som vi sniger os med til (Roos og Julia læser jura). I morgen har jeg gruppemøde klokken 9, undervisning 10-12 samt opgaveskrivning med min anden gruppe bagefter. Og så er det direkte videre til Helsinki-færgen! Ja, nogle gange bliver det lidt intenst.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar